Begrebet er i sin kerne når en virksomhed, organisation, politikere eller vi som privatpersoner giver indtryk af at være mere miljøvenlige eller bæredygtige, end vi reelt er. Det sker ved at fremhæve grønne tiltag, mens man bevidst eller ubevist skjuler større miljøskadelige aktiviteter eller aftryk. Vi glemmer, ved at vaske en adfærd eller produkt grønt, at fortælle den fulde historie.

Vi har en tendens til at male et selvfedt skønmaleri af de mindre flatterende faktiske forhold. Vi foregøgler – i vores forbrug, vores lovgivning og markedsføring – at vores adfærd og forbrug er grønnere end andre mere bæredygtige løsninger. Vi ’køber’ os et grønt aflad og image, hvilket på lang sigt er skadeligt for vores samfund og fremtid. Så hvordan finder vi de ægte smarte og bæredygtige løsninger?

Der er både EU- og forbrugerlovgivning på området, men i virkeligheden er det vores tankegang og kultur vi skal have ændret, hvilket er som en supertanker, der skal lave en U-vending. Men der er håb – og masser af teknologiudvikling på området. Det ’eneste’ vi mangler, er nogle grønne markedskræfter og politisk vilje.

Skal der reguleres mere ved lovgivning og indsatser, kræver det politisk handling. Og konkurrence om forbrugernes gunst og  bæredygtige valg, kan også medvirke til en omstilling. Men jeg tror, at det simple svar på at synliggøre Greenwashing, og skabe reel positiv forandring, er at se sig selv i spejlet – og stoppe med at være ’Helligfrans’.  Vi skal i stedet være bevidste om, at vores egne valg eller fravalg, alle sammen har en konsekvens og et miljømæssigt aftryk.

Læs mere om grøn omstilling her; Obel AWARD og Danmarks Grønne Tænketank CONCITO.