Du kender måske ikke til SCRUM, men for mange organisationer og virksomheder er SCRUM en slags metode og skabelon til at styre projekter. Mit første bogprojekt var om denne projektverden, og gav ny læring til – at styre projekter, fra kagebagning til de tolv agile principper.
’Al nytænkning opstår fra en idé, en tanke eller et konkret problem, der kræver forandringer, løsninger, systemer eller en ny smartere adfærd. Disse udfordringer har en tendens til at blive proppet ned i kassen: dét kræver helt sikkert et projekt! For at komme i søen, få vind i sejlene, komme godt fra land og endelig sikkert i havn, arbejder vi med projekter i rigtig mange sammenhæng.’
Et kort udsnit af forordet til bogen ’Bliv dus med SCRUM, og kom i mål med dine projekter!’, som jeg skrev med min veninde Nina i 2019 og 2020. Nina har mange års erfaring som underviser bl.a. i SCRUM og projektledelse og jeg formidler, i bogen hendes solide viden til uhøjtidelige historier og eksempler.
Jeg kendte ikke til SCRUM – før mit arbejde med bogen. Men nu har jeg en håndgribelig bog at vende tilbage til – når emnet falder på SCRUM. Det er et lille faglitterært værk med skønne illustrationer af https://www.freehand.dk/, som jeg er utrolig stolt af.
Bogen er en mini-manual for begyndere, som skal fæstne begreberne og processerne, der er fundamentet i SCRUM projektuniverset. Bogen er udgivet på Forlaget Anne Grønlund – Din Stemme, 2020. Forfattere Nina Kirkegaard Schou ( http://www.teamcrm.dk) og Anne Grønlund.
Er du interesseret i bogen, eller drømmer du om at skrive en bog – så kontakt os!